Indkøbskurv0,00
Navigation

Gør køkkenhaven klar til foråret

Efter en lang dansk vinter med mørke og kulde, er foråret snart rundt om hjørnet. Så er det ved at være tid til at komme ud og gøre gøre køkkenhaven klar til foråret og sommeren.

I denne artikel:
  1. Køkkenhave planlægning
  2. Forspiring af afgrøderne
  3. Fjern køkkenhavens ukrudt 
  4. Løs jorden 
  5. Varm køkkenhavens jord op med klar plast
  6. Brug gerne købte planter
  7. Husk vand - masser af vand
  8. Husk afdækning ved nattefrost

Selv hvis frosten endnu ikke helt har sluppet sit tag i jorden, har du masser af muligheder for at komme ud og gøre køkkenhaven klar til foråret. Så kan du lave de bedste forudsætninger for en god havesæson - med både urter, grøntsager og friske frugter i haven.

Køkkenhave planlægning

Som det første bør du planlægge din køkkenhave og lave sædeskifte så du undgår jordtræthed. Det gør du ved at inddele køkkenhaven i rækker eller felter så der er styr på hvor de forskellige afgrøder står i forhold til hinanden. Ved at skifte placering på dine afgrøder i køkkenhaven, nedsætter du risikoen for angreb fra skadevoldere og du undgår samtidig, at jorden kommer til at lide af jordtræthed, og derved give lavere udbytte. 

Forspiring af afgrøderne

Har du mulighed for det, er det en rigtig god ide at forspire dine afgrøder i et et drivhus eller alternativt i vindueskarmen. Det gør, at afgrøderne kan blive større senere - og du kan høste tidligere på sæsonen. Det er f.eks. en god ide at forspire kartofler ved at stille dem et lyst sted, eksempelvis en papkasse eller en kurv, og sørge for at siden med flest spirer vender opad i kassen. Du kan sætte dem i jorden, når vi er omkring 14 dage inde i april, afhængigt af hvordan kulden og varmen har udviklet sig, og om jorden er klar til at tage i brug. 

Fjern køkkenhavens ukrudt 

Sørg for at fjerne eventuelt ukrudt så tidligt som overhovedet muligt. Helst før solen giver det energi til at begynde at vokse. Sørg desuden for at klippe græs og visnet løv væk fra de dyrkede dele af haven. Mangler din køkkenhave den rigtige muld kan du med fordel benytte køkkenhavemuld.

Løs jorden 

Når du løsner jorden i køkkanhaven, kan der komme ilt ned til planternes rødder – og samtidig kommer køkkenhaven til at se flot ud. I mindre køkkenhaver kan du klare dig med håndredskaber, men hvis du skal bearbejde større arealer, er en roterende kultivator vejen frem. 

Køkkenhaven i foråretVarm køkkenhavens jord op med klar plast

Vil du tyvstarte med køkkenhaven tidligt i foråret, kan du afdække et stykke af jorden med klar plastik, så der kommer solskin igennem og derved varmer jorden op. Ved at udlægge plastik i baner på jorden, bliver den hurtigere opvarmet om dagen, og plasten hindrer at jorden afkøles for meget om natten. 

Ønsker du f.eks. tidlige kartofler, kan være en rigtig god ide at plastdække et mindre areal. Når du udlægger klar plastik dannes der kondensvand under plasten efter opvarmningen om dagen og afkøling om natten samtidig med, at regnen ikke gør jorden under plasten alt for våd.  

Brug gerne købte planter

Det er ikke alle afgrøder, det kan betale sig at dyrke fra bunden. Krydderurter og grøntsager som salat og porrer er langt lettere at få gavn af, hvis du køber voksne planter og sætter dem direkte i køkkenhaven om foråret. Derved er det også nemmere at få flere forskellige slags afgrøder til at vokse side om side. 

Husk vand - masser af vand

De bedste afgrøder i haven får du, hvis jorden har gode betingelser for at nære og vande planterne.

Derfor er det vigtigste for at få en god køkkenhave - at vande den godt. Du kan f.eks. bruge en siveslange eller en dedikeret havevander, som simulerer regnvejr med fine dråber. På den måde kan du let og enkelt se, hvor meget vand afgrøderne får, hvis du samtidigt benytter en nedbørsmåler. En tommelfingerregel er, at 1 millimeter nedbør trænger ca. 1 centimeter ned i jorden, og hvis afgrødernes rødder skal vokse bedst, bør din jord fugtes ned til 20 centimeters dybde. Så kan afgrøderne nemlig også nå vandet, senere på sæsonen - i sommerens tørre perioder.

Husk afdækning ved nattefrost

Selv om jorden er varm, kan nattefrost kan stadig forekomme helt frem til slutningen af maj. Derfor bør du huske at dække planterne til, hvis vejrudsigten siger under frysepunktet. Særligt køkkenhavens krydderurter er udsatte, når vejret er så koldt om natten. 

God arbejdslyst med køkkenhaven!
 

Relaterede artikler

Urtehave. Sådan anlægger du en have med urter

Rosenhave - en flot have med roser

Køkkenhave for begyndere. Planlæg køkkenhaven

Køb rosenjord i bigbag