Indkøbskurv0,00
Navigation

Kom ukrudtet til livs.

Ukrudt forgår ikke så let, så det er med at tage alle midler i brug for at komme det genstridige skidt til livs. Her får du et par tips til hvad du kan gøre for at forebygge og bekæmpe ukrudt.

I denne artikel:
  1. Hvordan griber du det an?
  2. Forebyggelse af ukrudt.

Lige så stille som foråret nærmer sig og vejret begynder at blive bedre, begynder alverdens ukrudt også at spirer frem i haven og det er ikke lige det man har lyst til fylde sine bed, i haven med. Marts og april vil være månederne hvor du skal igang med at luge haven. Der vil det være nemt at se de forskellige slags ukrudt, fordi havens andre planter ikke rigtigt er begyndt at vokse endnu og ved at starte allerede her, gør du det nemmere for dig selv, i stedet for at vente til sommermånederne, hvor ukrudtet vil have nået at vokse sig mere genstridige og dermed også sværere at komme til livs. 

Hvordan griber du det an?

Som sagt, jo før du begynder, jo bedre. Derefter skal du så gøre op med dig selv hvor ofte du vil luge og hvor lang tid du vil bruge af gangen. Når først vejret er vendt og begynder at blive godt, er de fleste mennekser næsten dagligt i haven og når du alligevel er der, kan du jo lige så godt tjekke for ukrudt. Hvis du gør det til en vane at hive ukrudtet op, når du kommer forbi den, vil du slippe for de lange dage i haven, hvor du skal luge intenst. Og så kan du nøjes med at tage en enkelt gang i efteråret, hvor du luger rigtig grundigt og så har du samtidig gjort dig selv en stor tjeneste, ved at have startet bekæmpelsen af næste sæsons ukrudt. Vælger du at udskyde det til sommer, vil ukrudtet være sværere at komme til livs, da det har haft tid til at vokse sig stort, både over jorden, men også dets rødder i jorden, hvilket gør at det bliver svært at fjerne og få hele roden med op. 

For at ukrudtet ikke skal sprede sig, mens du luger, kan du med stor fordel vælge at bruge hænderne. Hvis du bruger redskaber, som hakkejern, skuffejer ol. får du ikke nødvendigvis rødderne med op, og det vil blot resultere i af ukrudtet kommer igen, eller spreder dig, da det kan smide nye frø, rundt hvor du er ved at hakke det eksisterende op.

Forebyggelse af ukrudt.

En god idé er, at bruge en ukrudtsdug i dine bed og hvor du ellers måtte ønske at mindske væksten af ukrudt. Godjord har flere muligheder, hvad angår ukrudtsduge, se her. Hos Godjord kan vi blandt andet tilbyde ukrudtsduge i løbende meter, hvilket betyder at du bestiller lige præcis det antal meter du har brug for i din have, ikke mere og ikke mindre. Det øger din mulighed for at dækker lige præcis det område af, som du ønsker ukrudtsfrit. Du kan med fordel skære huller i dugen, der hvor du vil plante dine planter, plante i hullet, ligger dugen tæt på plads rundt om planten, og som en ekstra bonus kan du dække dugen over med et lag dækbark til sidst. Det ser ikke kun flot ud i bedet, men samtidig er det også en stor hjælp til at stoppe virvaret af krudt i dine bed. Se de forskellige slags dækbark, som Godjord kan anbefale, her. Dækbarket tager lyset, som ukrudtet har behov for, for at gro, det anbefales dog at ligge et lag på 10-12 cm. for at det er tykt nok, til at holde al lys ude.