Spagnum er er jordforbedringsmiddel, der bruges til mange formål i haven. Her finder du bl.a. grov spagnum, fin spagnum og gødet spagnum i bigbags, samt klyner. Godjord's spagnum er primært fremstillet i Sverige.
Spagnum er et forbedringsmiddel, med flere positive egenskaber: Spagnum her en trævled struktur, der kan bruges til at gøre en tung jord mere løs og mere luftig. Derudover er spagnum meget surt, med en pH værdi på 4,5, eller lavere, så det kan bruges til at fjerne uønsket base fra jorden med. Derfor er spagnum perfekt til rododendron og andre surbundsplanter.
Grov spagnum | Fin Sphagnum | Gødet sphagnum | Klyner
Spagnum - eller nogle gange også skrevet sphagnum – er et produkt til jordforbedring, der består af de fossile dele af planter fra slægten Tørvemos.
Spagnum er et livløst organisk materiale, der tages fra højmoser, det er let og godt til at absorbere vand, og er derfor flittigt brugt, af haveejere over hele landet.
Vi har et bredt udvalg af spagnum - alt efter hvad produktet skal bruges til. Den grove sphagnum, der kan bruges til surbundsbede og jordforbedring, fin spagnum, der er god til jordforbedring og sphagnum, tilsat forskellige typer gødning - også kaldet gødet sphagnum. Ved plantning af surbundsplanter i normal størrelse, anbefaler vi at der bruges ca. 100-150 liter spagnum per plante. Ved større rhododendronplanter, kræves ca. 150-275 ltr. spagnum. Skal du anlægge et surbundsbed, bør du beregne mindst ét lag på mindst 30-40 cm. spagnum. Det betyder, at ved et bed på 10 kvm. skal du bruge ca. 4 kubikmeter spagnum. 300 liter svarer ca. til 200-240 liter, effektiv mål. Det er muligt selv af blande NPK gødning i spagnumen, i et passende forhold, alt efter opgave.
Grov spagnum bruges til surbundsbed og til jordforbedring, af svær/tung jord. Den grove struktur gør, at denne sphagnum er specielt velegnet til rhododendronbede. Produktet er grov granuleret sphagnum, med en størrelse på 0-50 mm og en ph-værdi på mellem 3,5 - 4,5. Den grove spagnum kan der ud over bruges i surbundsbede, ved plantning af træer og buske, samt som vækstlag ved anlægning af græsplæner. Grov spagnum bruges til grønne planter som for eksempel Rhododendron, samt i surbundsbede og til jordforbedring af svær jord.
Fin spagnum er ideel til jordforbedring og som næringstilførsel, til blomster- og grøntsagsbede. Her fordeles 10 - 30 liter fin sphagnum pr. m², jævnt på havejorden og arbejdes ned i den. Fin spagnum egner sig ikke til rhododendronbede og andre surbundsplanter. Her anbefales det ikke at benytte fin spagnum - men istedet de grovere sphagnum, eller de respektive specialiserede jordprodukter. Fin Spagnum egner sig til jordforbedring, eller til blanding i så- og prikkejord, samt alle andre steder, hvor der er behov for spagnum som binder godt til plantematerialet.
Gødet spagnum er oftest lavet af ren klynetørv. Spagnumen er tilsat - eller beriget med - de forskellige næringsstoffer til planterne, hvorved produktet ender med at blive en kombination af jordforbedring og gødning. Spagnumen er tilsat gødning, for ekstra høj næringsværdi til planterne. Gødet spagnum har normalt en neutral pH-værdi og er af den grund ikke egnet til surbundsbedet. Gødet spagnum er, som navnet antyder, tilsat gødning. Perfekt til plantning og jordforbedring. Der kan desuden tilføres lidt kalk for at hæve ph værdien i spagnumen.
Ud over ovenstående spagnum produkter, finder der også “klyner". Klyner er faste blokke af spagnum, som egner sig godt til eksempelvis surbundsbed og havebassiner. De faste klyneblokke kan benyttes som en form for byggeblokke og sænker pH-værdien i omgivelserne, gennem afkalkning.
Klyner giver et flot og naturligt præg og er perfekt, hvis du vil bygge bed og havebassin, med naturlige produkter. Klyneblokkene tilpasser du let med sav, så de kan benyttes til alle typer formål. Læs bl.a. om brug af klyner til anlæggelse af havedam her.
Inden du bruger spagnum, bør det altid mættes med vand. Her kan du f. eks. lægge sphagnum i en balje, eller et kar med vand. Hvis du benytter større mængder sphagnum, bør det udlægges oven på jorden og gennemfugtes med en haveslange. Blander du sphagnum direkte ned i havejorden - eller udlægges det blot som et lag ovenpå jorden, risikerer du at det suger vand op fra jordbunden og tørlægger planterødderne, der derfor kan dø af tørst.
Du bør desuden ikke bruge koldt / frossent spagnum, da den omkringliggende jords temperatur kan falde kraftigt og give frostskader, på planterødder m.m. Derfor behøver frossen og fugtig spagnum varme, for at blive optøet,
Har du vinterdækkede stauder, eller roser som du har topdresset /dækket med sphagnum, skal dette fjernes tidligt om foråret, så du undgår eventuelle frostskader, på stauderne og rosernes plantevæv.